Hurtigbestilling


Om os

Skab glæde, varme og hygge i hjemmet med la vidas produkter

Den 1. januar 2010 blev drømmen om La Vida realiseret. La Vidas direktør og indehaver, Janne Lykkeberg Nilsson, havde på dette tidspunkt arbejdet inden for brugskunstbranchen i 12 ½ år og stod med en klar idé om La Vidas koncept: salg af to årlige, smukke og hyggelige brugskunstkollektioner til engros. Virksomhedens navn stammer fra Jannes passion for det spanske sprog. La Vida betyder livet, og ordets stærke og smukke associationer kan netop overføres til dannelsen af La Vida, som udgjorde et stort og spændende spring i livet.

Fokus på god, effektiv kundeservice

Siden La Vidas spæde start, har vi været igennem en kæmpe udvikling. I dag sidder vi på hovedkontoret på Lundvej 24 i Horsens. Vores dedikerede medarbejdere arbejder hårdt for at skabe en super kundeoplevelse med fokus på flotte produkter og et solidt partnerskab. Lige overfor kontorlokalerne ligger vores store lager. Her lægger medarbejderne vægt på at pakke alt det fine brugskunst hurtigt og omhyggeligt. Dermed modtager du dine varer snarest muligt, sikkert pakket ind og klar til at blive solgt videre til dine kunder. Vores team består ikke kun af medarbejderne på hovedkontoret, men ligeledes af vores dygtige og erfarne sælgere og agenter. Via vores sælger- og agentnetværk er vi godt repræsenteret i det meste af Europa samt i hele Skandinavien.

To sortimenter om året fyldt med smuk og romantisk brugskunst

Vores Spring/Summer kollektion og Autumn/Christmas kollektion henvender sig begge til slutkunder, der ønsker flot, romantisk brugskunst. Under udarbejdelsen af kollektionerne, sørger vi altid for at skabe et velovervejet sortiment, der er tilpasset i farver og materialer. Alle La Vidas varer kan mixes og matches, så slutkunden kan skabe sin helt egen personlige stil i hjemmet.

La Vidas vision

Vi er en attraktiv, professionel og digital B2B virksomhed og er vores forhandleres foretrukne leverandør af brugskunst. Kunderne kan være sikre på, at vi med stort fokus på godt købmandsskab spotter attraktive produkter, som sammensættes og præsenteres visuelt flot.

Vores værdier

I La Vida har vi et ordsprog, der udgør en tydelig, rød tråd i alt vores arbejde: Teamwork makes the dream work. Alle i La Vida er lige vigtige for, at virksomheden klarer det godt. Ved at stå sammen og hjælpe hinanden, når vi i mål med opgaverne. Servicemindet, passioneret, ordentlighed og teamorienteret er værdier, som alle La Vidas medarbejdere står ved og er stolte af at lægge vægt på i alt arbejde, der udføres.